Har du nogensinde tænkt over, hvordan tandlæger kan finde skjulte problemer, som du ikke selv mærker? Svaret er røntgenbilleder – tandlægens helt egen superkraft til at se ind i dine tænder og under tandkødet. Vi lover, det er hverken uhyggeligt eller skadeligt, men en sikker og vigtig del af at passe på dit smil. Læs videre, og bliv klogere på, hvorfor røntgenbilleder er tandplejens bedste ven!
Et røntgenbillede giver tandlægen eller tandplejeren mulighed for at se knoglen eller dele af tænderne, der ikke er synlige i munden.
Ved eftersyn foretager vi altid en faglig vurdering af, om det er nødvendigt at tage røntgenbilleder for at kunne afgøre, om der er sygdom i tænder eller knogle. Det kan også være med til at definere, om sygdom har udviklet sig, eller kontrollere, om en behandling er vellykket.
Der findes forskellige røntgenoptagelser, der har hver sit formål. Bitewings er de røntgenbilleder, vi hyppigst tager. De tages i forbindelse med de regelmæssige tandeftersyn, og giver et overblik over tænderne i siderne. De tages i hver side af din mund, og viser tændernes kroner og en del af den tandbærende knogle.
Vi kan også tage røntgenbilleder af den enkelte tand, hvor vi får hele tandens krone og den rod med. Ved større og mere komplicerede behandlinger, kan der blive behov for henvise til røntgenbilleder, hvor vi får hele kæben med inklusiv kæbeleddene eller henvise til 3d-røntgenbilleder.
Et hul eller forstadie til hul (begyndende hul) ses på et røntgenbillede som et mørkere område i tandfladen. Hvis det mørke område går ind under tandens emaljen og danner en fordybning, anbefales det at stoppe udviklingen ved at fjerne den syge del af tanden, og ligge en fyldning. Vi vurderer også, hvor stort hullet er, og hvor tæt på tandnerven det ligger.
Er det mørke område kun i emaljen, vil vi snakke med dig om, hvad du kan gøre for at forebygge, at det begyndende hul bliver til at hul, der skal behandles. Når først tanden har fået et begyndende hul, vil dette altid kunne ses og følges på røntgenbilleder. Derfor vil man typisk anbefale røntgenbilleder ved tandeftersynet løbende med 1-3 års mellemrum for at vurdere, om det begyndende hul udvikler sig.
Ofte kan stress være en udløsende faktor for kæbeaktivitet om natten, og mange oplever, at symptomerne opstår i perioder med øget stress og bemærker, at symptomerne ofte vender tilbage eller forværres, når de igen er udsat for stress. Derudover er overaktivitet af kæbemusklerne en bivirkning af flere typer medicin – bl.a. ADHD-medicin og antidepressiv medicin.
Det er slut med aftryk af tænderne. Ved fremstilling af en bidskinne skal vores tekniker bruge en kopi af dine tænder og bidforhold. Tidligere skulle vi tage aftryk af tænderne for at få denne kopi. Nu fremstilles de i rent digitalt workflow, så du slipper for ubehagelige aftryk.
Det digitale workflow tillader også, at vi kan fremstille skinnen meget mere præcist i de rigtige proportioner og positioner i forhold til tidligere, hvor det skete med aftryk. 3D-skanneren som vi bruger, kan nemlig skanne i den optimale position for muskler og led.
Hvis vi har vurderet, at du vil have gavn af en bidskinne, laver vi et digitalt 3d-skan af dine tænder og skanner underkæben i den position, hvor muskler og led hviler. Dette skan sendes til en tekniker, der fremstiller din skinne.
Ved næste besøg udleveres skinnen, og vi kontrollerer, at skinnen passer på dine tænder.
Herefter starter kontrolforløbet. Vi har ofte som minimum tre kontroller. Efter 2-3 uger, 1 måned og 3 måneder. Nogle patienter har en kraftig muskulær skævhed i kroppen forud for skinnebehandling, som skinnen løbende hjælper kroppen med at rette op på. Der kan derfor blive behov for flere kontroller, da underkæbens position flytter sig i takt med at kroppen retter sig op.
Ved alle kontroller udfører vi en posturologisk test af din kropsholdning, for at være sikker på, at skinnen passer til dig og din krop. Læs mere om posturologi her.
Din bidskinne skal rengøres dagligt. Skyl den i lunkent vand efter brug og børst den forsigtigt med en blød tandbørste og mild sæbe – undgå tandpasta, da det kan ridse overfladen.
Hvis der sætter sig tandsten på skinnen, kan den lægges i lige dele vand og klar eddike i 30-60 minutter, hvorefter den skylles grundigt.
Opbevar altid din bidskinne tørt i den udleverede æske, når du ikke bruger den, og undgå at udsætte den for varme, da dette kan ændre dens form. Husk at tage den med til dine tandlægebesøg, så tandlægen kan kontrollere, at den stadig passer og fungerer optimalt.
Selvom det er muligt at finde billigere bidskinner på apoteket eller nettet, anbefales det ikke.
Disse skinner er ofte standardmodeller og tilpasser sig sjældent din mund præcist, hvilket kan føre til forkert bid og i værste fald øge problemerne med kæbe, muskler og led. En individuelt fremstillet bidskinne hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund sikrer korrekt pasform, optimal støtte og mulighed for justeringer undervejs, hvilket er afgørende for at opnå den ønskede lindring.
Vi anbefaler aldrig bløde bidskinne, da disse som regel øger muskelaktivitet, og forværre symptomerne.
Prisen for en bidskinne starter fra 5.271 kr., hvilket inkluderer både selve skinnen og de første tre kontrolbesøg. Disse kontrolbesøg er vigtige for at sikre, at skinnen passer korrekt og fungerer optimalt, samt for at foretage eventuelle justeringer, så den bedst muligt afhjælper dine gener. Bidskinner er tilskudsberettiget hos Sygeforsikring “danmark”.
Har du en bidskinne, der aldrig rigtig har hjulpet på dine symptomer? Eller vågner du og er øm i kroppen eller i tænderne? Rind til os på 86 46 30 61 for en personlig vurdering af dine bidforhold, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.
Du kan også bruge kontaktformularen eller sende en mail til info@jerestandlaege.dk, så kontakter vi dig.
Så kontakter vi dig
Et grundig tandeftersyn og forebyggende tandbehandling hos din tandlæge, kan gøre hele forskellen for, om du bevarer dine tænder livet igennem. Den vigtigste tandbehandling er den forebyggende, da den i høj grad vil kunne holde dine tænder sunde og stærke og forebygge større tandproblemer. Ved tandeftersynet får du grundig information om, hvordan du bedst forebygger sygdom i munden.
Ved tandeftersynet vurderes, hvilket indkaldeinterval der er bedst for netop dig. Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilket interval du anbefales.
Intervallet afhænger af sygdomsgraden i din mund. Har du ingen eller meget lav grad af sygdom i munden indkaldes du normalvis 1 gang årligt. Har du derimod f.eks. huller, tandkødsbetændelse eller parodontitis anbefales yderligere kontroller hver 3.-6. måned.
Ved tandeftersyn tager vi røntgenbilleder ved behov, og fjerner belægninger på tænderne.