rodBehandling

rodbehandling i trygge rammer

Har du ondt i din tand? Så er der en risiko for at du har brug for en rodbehandling. Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund går vi langt for at gøre det til en god oplevelse for dig at gå til tandlæge. Vi har stor forståelse for, at du måske er nervøs forud for en rodbehandling. Hos os har vi stort fokus på tandlægeskræk, og vi gør vores bedste for, at du føler dig tryg under hele forløbet.

Du er i gode hænder

Ligesom resten af sundhedsvæsnet bliver behandlinger også i vores fag hele tiden mere specialiseret og kompliceret. For at give dig den bedste behandling, har vi derfor valgt at dygtiggøre os hver især inden for vores interesseområder. Derfor er det Josephine Fruelund, der står for de fleste rodbehandlinger hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund. Dine tænder får herved de bedste forudsætninger for at komme sig bedst muligt efter en infektion.

Hvorfor skal min tand rodbehandles?

Inde i en tand er der et hulrum, hvori der i en sund tand findes nerver og blodkar. Hvis der kommer bakterier ind til tandnerven, hvis tandnerven er blevet blottet, eller hvis nerven er gået til grunde af anden årsag, er det nødvendigt at lave en rodbehandling. Behandlingens mål er at bekæmpe betændelse i tanden eller undgå, at der kan opstå en betændelse.

Der kan være flere årsager til, at en tand skal rodbehandles. De typiske årsager er:

Caries

Den hyppigste årsag til at en tand har fået betændelse er caries. Hvis tanden har fået et dybt hul, tidligere er blevet behandlet for et dybt hul eller er behandlet gentagne gange for caries, er der en stor risiko for at der kommer bakterier ind til tanden nerve.

Traume

Falder man og slår sig sin tand, kan tanden slå sig, den kan knække (fraktur) eller flytte sig i knoglen. Er man rigtig uheldig kan tandnerven ved traumet blive blottet eller tanden blodforsyning og nerve kan blive afklemt. Tandnerven vil herefter gå til grunde.

Revner i tanden

Revner i tænderne giver mulighed for at bakterier kan trænge ind i tanden og helt ind til tandnerven, så der kommer betændelse. Nogle revner gør, at tanden knækker, mens andre revner sidder og giver smerter, når man tygger med tanden. Revner kan opstå af flere årsager; f.eks. i forbindelse med en fyldning, hvor tanden er svækket, grundet stor belastning af tanden i forbindelse med tygning, tænderskæren eller tandpres, grundet uhensigtsmæssige forhold i dit bid eller grundet traume.

Intraorale billeder hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund

Hvad sker der, når tandnerven dør?

Den akutte infektion af tandnerven kan være særdeles smertefuld. Smerten skyldes, at infektion altid er ledsaget af hævelse, men da tandens vægge, som overgiver nerven, ikke er eftergivelig, vil det øgede tyk på tandnerven medfører smerter.

Symptomer på akut infektion

Den skjulte infektion

I de fleste tilfælde vil nerven langsomt blive eksponeret for bakterier, og langsomt gå til grunde uden at tanden bliver smertefuld. Tandens hulrum fyldes langsomt med bakterier. Bakterierne sidder godt isoleret inde i tanden, og har gode muligheder for at udviklet sig, og når der ikke er mere plads inde i tanden, kravler de ud af tanden. Hvis tanden ikke bliver rodbehandlet i tide, vil det således videreudvikle sig til rodspidsbetændelse. Ved rodspidsbetændelse, kravler bakterierne ud af roden og nedbryder knoglen omkring tanden.

Med tiden kan tilstanden dog blive smertefuld, hvis bakterierne ikke kan finde en udvej eller nedbrydeknoglen i samme hastighed, som de vokser.

Symptomer på rodspidsbetændelse

Nogle vil opleve en mild omgang, mens det for andre kan være ganske voldsomt. Rigtig mange oplever slet ingen symptomer derfor ikke betændelse i tanden. Faktisk finder vi hyppigt infektioner ved et tilfælde, når vi tager røntgenbilleder. Derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt besøger tandlægen, for at få tænderne tjekket igennem.

Tandlæge Josephine Fruelund, Tandlægerne Hundebøll & Fruelund

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er en grundig rengøring af tandens indvendige hulrum. Ved rodbehandlingen fjernes tandens nerve samt de bakterier, der eventuelt måtte være til stede. Dette gøres ved hjælp af små file, og med desinficerende væsker. Når tanden er rengjort, fyldes tandens hulrum med et rodfyldningsmateriale, der skal hindre, at der kan komme nye bakterier ind i tanden.

Hvordan foregår en rodbehandling?

Forud for en rodbehandling tages der røntgen af tanden. Det gør vi for at vurdere, hvor mange rødder tanden men også for at vurdere, hvor snørklede rødderne er – og der med, hvor kompliceret behandlingen bliver.

Hvis nerven er levende, lægger tandlægen en lokalbedøvelse. Herefter er behandlingen fuldstændig smertefri.

Procedure:

  1. Tanden får et gummiklæde hen over sig, som isolerer den fra spyt og bakterier i mundhulen.
  2. Der lukkes op til tandens nerve, og hvis der er caries, fjernes dette, så tanden er helt ren.
  3. Alle tanden rodkanaler findes, udvides, udrenses og formes med små metalfile, hvorefter de desinficeres med væske.
  4. Rodkanalerne fyldes med et rodfyldningsmateriale, så nye bakterier ikke trænger ind.
  5. Hulrummet aflukkes igen med en plastfyldning eller en plastopbygning, hvis tanden senere skal have en krone.


Undervejs tages der røntgenbilleder for at kontrollere, at alt går som det skal.

Hvor lang tid tager en rodbehandling?

En rodbehandling er en kompliceret og tidskrævende proces. Behandlingstiden er typisk mellem 60-120 minutter per besøg.

Det er ikke altid at en rodbehandling kan færdiggøres på én seance. Nogle gange er det nødvendigt for patienten at gå med et antibakterielt indlæg inde i tanden for at slå infektionen ned, inden tanden kan rodfyldes. Det er dog heldigvis oftest muligt at gøre tanden færdig samme dag.

Klinikassistent Karina Pallesgaard hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund, Ulstrup

Gør det ondt at få rodbehandlet en tand?

Husk at selvom mange frygter smerter under en rodbehandling, og måske kender folk, der har haft nogle grimme oplevelser, er det vigtigt at understrege, at det oftest er 100 % smertefrit at blive rodbehandlet hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund.

Hos os tager vi os den tid, der skal til, for at bedøvelsen virker, inden vi går i gang med behandlingen. Vi ønsker ikke, at du oplever smerter i forbindelse med behandlingen, så vi tager os god tid og bruger selvfølgelig den nødvendige mængde bedøvelse, så du bliver bedøvet tilstrækkeligt.

Smerter efter rodbehandling?

Efter en rodbehandlingsseance kan der opstå forbigående ømhed fra den behandlede tand. I de fleste tilfælde aftager ømheden i løbet af et par dage. I mellemtiden kan smerterne dulmes ved brug af smertestillende, herunder paracetamol og ibuprofen. Følg den anbefalede dosis, der er oplyst i indlægssedlen.

Aftager ømheden ikke, eller forværres ømheden, anbefaler vi, at du kontakter os for opfølgning.

Pris på rodbehandling

Prisen for en rodbehandling afhænger af, hvilken tand der rodbehandles. De enkelte tænder har nemlig ikke samme antal rødder. En fortand har typisk en rod, mens en kindtand minimum har 3 og rigtig ofte 4 rødder. Når du betaler for en rodbehandling, betaler du altså for antallet af rødder, som rodbehandles, og hvor komplicerede disse rødder er at behandle.

Derfor kan vi heller ikke give dig en pris før vi har taget et røntgenbillede af tanden, ved hvor mange rodkanaler tanden har, og hvordan tilstanden er.

Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund får du altid et uforpligtende behandlingsforslag med prisoverslag. Dermed kan du trygt tage stilling til både pris og behandling.

Har du allerede nu mulighed for tilskud?

Husk at der er flere forskellige muligheder for tilskud, hvis du f.eks. er medlem af Sygeforsikring ”danmark” eller har en tandforsikring. Oplys os gerne, hvis du er medlem af Sygeforsikring ”danmark” eller har en tandforsikring, der dækker almindelig tandbehandling, så vi sikrer, at du får det korrekte tilskud.

Har du mulighed for tilskud fra kommunen? Så hjælper vi selvfølgelig med ansøgningen.

Har du brug for en betalingsordning?

Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund kan du dele betalingen op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Vi har nemlig et samarbejde med Sundhed+, som gør det nemt for dig at dele tandlægeregningen i små bidder – hurtigt, sikkert og nemt.

Vi holder dig altid velinformeret

læs mere om

Ina Kirkegaard og Julia Kornum Hundebøll kigger på røntgenbilleder

Kontrol efter 6-12 måneder

En rodbehandling er en kompliceret behandling, og resultatet afhænger bl.a. af, hvordan tandens rødder og kanaler er skabt fra naturens side. Når rodbehandlingen er gennemført, skal tanden derfor kontrolleres med et røntgenbillede efter 6-12 måneder. Røntgenbilledet kan vise om behandlingen er lykkedes.

Man kan ikke give garanti for, at behandlingen altid lykkedes. Alt efter tandens tilstand inden rodbehandlingens start lykkedes behandlingen i ca. 80-95 % af tilfældene. Hvis behandlingen ikke lykkedes, er det nødvendigt at genbehandle tanden med en ny rodbehandling, udføre en kirurgisk rodbehandling med fjernelse af en mindre del af tandens rodspids og i meget få tilfælde fjerne tanden.

Tanden bliver mere skrøbelig

En rodbehandlet tand er en svækket tand, og dermed det vi kalder en risikotand. Det skyldes, at man under behandling fjerner en større del af tanden for at komme ned til hulrummet, samt at tanden ikke reagerer på samme måde over for tryk, som en tand, der ikke er rodbehandlet. Der er derfor en større risiko for at tanden knækker. Knækker tanden på langs, er der kun én udvej, og det er at trække tanden ud.

Rodbehandlede kindtænder har derfor behov for at få overdækket sine toppe, så risikoen for at tanden knækker mindskes. Indtil det er sikret, at tanden er infektionsfri, vil denne overdækning laves i plast. Herefter vil der tages endelig stilling til, om overdækningen skal laves i et mere modstandsdygtigt materiale f.eks. med en krone. En krone er nødvendig, hvis det vurderes, at tanden skal modstå større belastninger, end plast kan klare. Det kan være, fordi tanden mangler meget tandsubstans, fordi tanden står meget alene, at biddet er hårdt eller der bliver skåret tænder om natten.

Klinikassistent Helle Bigum, behandling hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund, Ulstrup
Venteværelse, Tandlægerne Hundebøll & Fruelund, Ulstrup

Hvad sker der, hvis du ikke får rodbehandlet en betændt tand?

Hvis du ikke får rodbehandles din tand, vil tanden få en kronisk betændelse. Du risikerer på sigt at miste tanden, hvis den ikke behandles. Tanden vil i perioder formentlig blive smertefuld, men kan i lange perioder være helt smertefri.

Det værste scenario ved at gå rundt med en ubehandlet tand med kronisk betændelse er dog risikoen for, at det påvirker dit almene helbred. Vores blodbaner kan nemlig sprede infektionen rundt i kroppen.

Kan man fjerne tanden i stedet?

Alternativet til at få rodbehandlet en betændt tand, er at få fjernet tanden. Vi vil altid anbefale, at en bevaringsværdig tand får en rodbehandling frem for at blive fjernet, da der kan være flere ulemper ved at fjerne tænder.

Der er ikke noget, der kan erstatte ens egne tænder med samme kvalitet – også selvom tanden har en svækket prognose efter en rodbehandling.

Tandlæge Julia Kornum Hundebøll. Tandlæge Josephine Fruelund. Tandlæge Joy Breinstrup. Tandlægerne Hundebøll & Fruelund

Hvorfor vælge Tandlægerne Hundebøll & Fruelund, når du skal have lavet en rodbehandling?

En rodbehandling er en kompliceret behandling, og kan være forbundet med en vis nervøsitet, men hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund kan du føle dig helt tryg. Vi har stor erfaring med rodbehandlinger, og har det nyeste udstyr og bruger kun de bedste materialer. Vi ønsker nemlig at give tanden de bedste forudsætningerne for, at rodbehandlingen lykkedes første gang.

Behandling skal ikke kun være rigtig god, den skal også være tryg for dig. Vi ønsker at skabe en positiv oplevelse for dig under dit tandlægebesøg. Vi lægger vægt på at lytte, have dig i centrum og involvere dig i processen. Det skal være trygt at komme i vores tandlægefamilie. For når det er trygt, når vi lettere vores mål sammen. Et mål om at sikre, at du kan bevare dine naturlige tænder hele livet.

Ring og book en tid i dag

FAQ

Tanden får ved en rodbehandling fjernet nerver og blodkar. Derfor kan man godt sige, at tanden er død efterfølgende. Tanden kan føles lidt anderledes og vil ikke reagerer på kulde og varme efterfølgende.

Hvis betændelsen har spredt sig ud af tanden rodkanal, kan man se på et røntgenbillede, at tanden er syg og skal behandles. På røntgen ses betændelsen som en mørk skygge, hvor bakterierne har nedbrudt knoglen.

I nogle tilfælde er rodkanalen indsnævret eller kalket til. En snæver eller vanskeligt tilgængelig rodkanal øger risikoen for, at rodfilen knækker i rodkanalen under behandlingen. Nogle rødder er meget krumme, og er derfor også vanskelige at behandle. Dermed er der ligeledes øget risiko for, at en fil kan knække, eller at man ikke kan få sin rodfyldning tilstrækkeligt godt ned.

Heldigvis bliver vores metoder og materialer bedre og bedre. Så risikoen for filknæk er meget lille – selv i snørklede rodkanaler.

Nej, tanden kan ikke behandles med antibiotika. Antibiotika virker kun i vævet omkring den sygdomsramte tand og kommer ikke ind i tandrøddernes hulrum, hvor bakterierne er. Derfor er man nød til at rodbehandles tanden for at fjerne betændelsen.

Antibiotika kan godt midlertidigt dæmpe tanden symptomer. Pga. risikoen for udvikling af penicilinresistens, er det kun i særlige tilfælde, at vi må lave en recept på penicillin, hvis du har betændelse i tanden. Det drejer sig primært om tilfælde, hvor dit almene helbred er påvirket (f.eks. med feber) eller hvis der kraftig hævelse – især hævelse omkring luftvejene.

I de tilfælde hvor tandnervebetændelse er ledsaget af smerter kan du tage almindelig smertestillende medicin, som kan fåes i håndkøb uden recept. Tag gerne en kombination af paracetamol og ibuprofen, hvis du kan tåle dette. Følg vejledningen i indlægssedlen.

 

Tandlægerne Hundebøll & Fruelund ApS

Jeres tandlæge i Ulstrup nær Thorsø, Langå og Bjerringbro.

Skriv til os

Så kontakter vi dig

Tandeftersyn

Tandeftersyn

Et grundig tandeftersyn og forebyggende tandbehandling hos din tandlæge, kan gøre hele forskellen for, om du bevarer dine tænder livet igennem. Den vigtigste tandbehandling er den forebyggende, da den i høj grad vil kunne holde dine tænder sunde og stærke og forebygge større tandproblemer. Ved tandeftersynet får du grundig information om, hvordan du bedst forebygger sygdom i munden.

Ved tandeftersynet vurderes, hvilket indkaldeinterval der er bedst for netop dig. Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilket interval du anbefales.
Intervallet afhænger af sygdomsgraden i din mund. Har du ingen eller meget lav grad af sygdom i munden indkaldes du normalvis 1 gang årligt. Har du derimod f.eks. huller, tandkødsbetændelse eller parodontitis anbefales yderligere kontroller hver 3.-6. måned.

Ved tandeftersyn tager vi røntgenbilleder ved behov, og fjerner belægninger på tænderne.

Vær opmærksom på at vi pga. sommerferien har FERIELUKKET følgende dage/uger:
 
FREDAG D. 12/7
UGE 29
UGE 30
MANDAG D. 29/7
 
Har du brug for at vi kontakter dig, når vi er tilbage fra ferie? Skriv en mail til info@jerestandlaege.dk eller kontakt os via hjemmesiden.
 
God ferie til jer!