Fyldning

har du opdaget et hul?

Har du knækket en tand, revner i tænderne eller fået et hul, vil vi typisk behandle tanden med en plastfyldning. Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund har vi mange års erfaring med plastfyldninger. Plast er et stærkt materiale, der giver et æstetisk flot resultat.

Hvad er en plastfyldning?

En fyldning er en erstatning for den tabte tandsubstans f.eks. efter et hul i tanden. En tandfyldning fremstilles af et blødt materiale, der kan formes og lægges direkte i hullet, hvorefter det stivner, og erstatter det mistede tandvæv.

Tandlæge Joy Breinstrup og Klinikassistent Helle Bigum behandler patient hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund, Ulstrup

Hvornår er det nødvendigt at lave en plastfyldning?

En plastfyldning bruges til flere forskellige ting:

5 fordele ved plastfyldninger

  1. Plastfyldninger er æstetisk flotte, da plasten stort set er usynlig i tænderne. Både form og farve kan efterligne den naturlige tand.
  2. Plastfyldninger kan styrke tænder, f.eks. revnede tænder, da det limer sig fast til tanden.
  3. Du får en stærk behandling. Plast indeholder keramiske partikler, der gør materialet stærkt.
  4. Du får en styrket tand, da plasten limer sig fast til tanden, hvilket er en stor fordel i tænder med revner.
  5. Du får en skånsom behandling, da man ved plast ikke skal fjerne så meget tandsubstans som ved sølvfyldninger og kroner.

 

Lukning af mellemrum mellem tænderne 1Lukning af mellemrum mellem tænderne 1

Hvordan foregår det?

Når vi laver en plastfyldning og behandler en tand for sygdom, skal der i flere steps. 

  1. Fjernelse af sygdom: Caries, revner eller defekter fjernes med et bor. Det berørte del af tanden renses omhyggeligt for at sikre, at tanden er ren før den gendannes med en plastfyldning.
  2. Klargøring af tanden: Når tanden er forboret, sættes en form omkring tanden. Herefter klargøres tanden med forskellige væsker, så plasten kan lime på tandsubstansen.
  3. Tanden fyldes: En blød og formbar plast fyldes i tandens kavitet i små lag. Lagene gennemlyses med ultraviolet lys, der hærder plasten, så den bliver limer til tanden, bliver hård og kan tygges med. Plasten formes, så den passer nøjaftigt til tandens naturlige form og bid.
  4. Finjustering og polering: Efter hærdning af plasten poleres fyldningen for at sikre, at den har en glat overflade og passer ind i de omkringliggende tænder.

Skal tanden bedøves før vi behandler?

Afspil video om Plastfyldning

Hvordan skal man forholde sig efter en plastfyldning?

Efter en plastfyldning er det vigtigt at tage hensyn til nogle få retningslinjer for at sikre en problemfri helingsproces.

Bedøvelse

Hvis du er blevet bedøvet under behandlingen, skal du være forsigtig med at spise og drikke, indtil bedøvelsen er aftaget. Dette skyldes risikoen for at bide dig selv i kinden, tungen eller læben, samt risikoen for at brænde dig på varme genstande, når din mund stadig er bedøvet.

Ikke-bedøvet

Hvis du ikke har fået bedøvelse, behøver du ikke at ændre din normale adfærd med det samme. Du kan fortsætte med dine daglige aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.

efterbehandling

Hvis du oplever ubehag i tanden efter behandlingen, forventes det normalt at aftage inden for det første døgn. Hvis fyldningen ligger tæt på nerven, er der en risiko for at der er kommet bakterier ind til den. Hvis smerten fortsætter og forværres, bør du derfor kontakte os, så vi kan sikre, at alt er som det skal være.

følsomhed

Mange mennesker oplever øget følsomhed over for varme og kolde fødevarer efter en plastfyldning. Dette er almindeligt og vil ofte gradvist forbedres i løbet af nogle måneder.

for høj fyldning

Nogle gange kan det være vanskeligt for tandlægen at vurdere, hvornår plastfyldningen har den helt rigtig størrelse, der passer til tanden og tænderne omkring. Især hvis du er bedøvet under behandlingen, kan der i enkelte tilfælde være behov for mindre finjustering efterfølgende

Plastfyldning

Hvor lang tid holder en plastfyldning?

Plastfyldningers levetid varierer fra person til person, men generelt er de designet til at kunne modstå de udfordrende forhold i munden. Selvom de er slidstærke, slides de dog med tiden. 

Det er svært at give et præcist tidspunkt, da levetiden afhænger af flere faktorer, inklusive din mundhygiejne og fyldningens størrelse.

Du kan forlænge holdbarheden

  • Oprethold en god mundhygiejne. En god mundhygiejne mindsker risikoen for caries (huller i tænderne), og forlænger dermed fyldningslevetid. Så børst tænderne godt og brug tandtråd eller mellemrumsbørster imellem tænderne.
  • Kom regelmæssigt til tandeftersyn. Sørg for at komme til de planlagte tandeftersyn, så vi kan opdage eventuelle problemer tidligt og forebygge yderligere skade.
  • Vær forsigtig med hårde fødevarer. Undgå at bide hårdt ned på meget hårde fødevarer, især hvis plastfyldningen sidder på fortænderne.
  • Fortæl os hvis du mistænker at du skærer tænder. Tænderskæren er hårdt for tænderne. De kan slides og fyldningerne vil også slides hurtigere eller knække. Natlig tænderskæren kan forebygges med en bidskinne, der ikke kun beskytter tænderne og også gavner dine muskler og led. Læs mere om bidskinner.
 

Ved at følge disse råd kan du bidrage til at bevare din plastfyldning i god stand i længere tid.

Fair priser på plastfyldninger i Ulstrup

Prisen på en plastfyldning afhænger af, hvor stor den skal være, og om du skal bedøves. Uanset hvilken situation du er i, garanterer vi, at du hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund får plastfyldninger af højeste kvalitet til fair priser. 

Hvad koster det at få lavet en plastfyldning?

Prisen afhænger af, hvor stor plastfyldningen skal være, og hvor store krav der stilles til plastfyldningen både i forhold til kosmetik men også form og styrke.

Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund har vi en ambition om kun at bruge de bedste materialer og løbende bruge tid på at efteruddanne os, så vores behandlinger er de mest holdbare. Derfor finder du ikke de billigste priser på os. For det betyder noget for os, at vi løbende bruger tid på at blive endnu dygtigere og at vores materialer er i top. På den måde sikrer vi nemlig, at den behandling, du får hos os, holder længst muligt.

Jo længere tid fyldningen holder, des mere sparer du også på det lange løb. Ikke kun økonomisk, men også i forhold til sparet tid i tandlægestolen og bedre prognose for tanden. For hver gang en fyldning skal skiftes, så forringer man altid tandens prognose lidt mere. Og vi har endnu til gode at møde en patient, der ikke synes, at det er et plus, hvis de skal færre gange i tandlægestolen.

Men er I så de dyreste?

Nej, det er vi bestemt ikke. For vi sørger også for at lave gode prisaftaler med vores forhandlere, og optimere i vores virksomhed til gavn for jer. På den måde kan vi give kvalitetsbehandling til fair priser.

Husk at der er flere forskellige muligheder for tilskud, hvis du f.eks. er medlem af Sygeforsikring ”danmark” eller har en tandforsikring. Oplys os gerne, hvis du er medlem af Sygeforsikring ”danmark” eller har en tandforsikring, der dækker almindelig tandbehandling, så vi sikrer, at du får det korrekte tilskud.

Har du brug for en afdragsordning?

Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund kan du dele betalingen op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Vi har nemlig et samarbejde med Sundhed+, som gør det nemt for dig at dele tandlægeregningen i små bidder – hurtigt, sikkert og nemt.

Tandlæge Julia Kornum Hundebøll, Tandlægerne Hundebøll & Fruelund

Skal sølvfyldninger skiftes?

Døjer du med jag i tænderne? Et klassisk symptom for sølvfyldninger der bør skiftes, er jagende smerter, især når der tygges noget klistret og hårdt.

Tænderne blev førhen fyldt med sølvamalgam, det nogen fortsat omtaler som plomber. Nu har vi fået andre og bedre alternativer. Sølvamalgam ligger i tanden i underskæringer. Derfor skal du være opmærksom på jag fra tænderne ved tygning, for det er ofte et tegn på, at der omkring sølvfyldningen ligger en eller flere revner, som ligger og udvider sig. Her er det en fordel at få skiftet sølvfyldningen ud med en plastfyldning, der kan lime og dermed holde revnen sammen, så vi forhåbentlig undgår, at tanden knækker. Ved meget kraftige revner vil der behov for at tanden forstærkes med en krone, der med tøndebåndseffekt samler revnen, så den ikke kan blive større og gennemgående. Der er nemlig risiko for at tanden frakturer, så den ikke kan bevares.

Betyder det at alle sølvfyldninger skal fjernes?

Nej. Fyldninger skal kun fjernes, når der er en indikation. Ser fyldningen og tanden derfor sund ud, og har du ikke tidligere oplevet at tænderne knækker, så er det ikke sikkert, at det er nu, de skal skiftes. Det beror altid på en individuel vurdering, om sølvfyldninger skal skiftes. Men har du oplevet tænder med sølvfyldninger, der knækker, har du et hårdt bid, er der synlige revner i tænderne eller er sølvfyldningerne ved at være meget gamle, så kan det være en fordel at begynde at skifte sølvfyldningerne, for at forebygge at tænderne knækker – og knækker et sted, hvor vi ikke kan redde tanden.

Er mine sølvfyldninger farlige?

Selvom sølvamalgamfyldning kaldes amalgamfyldninger eller sølvfyldninger, så består materialet af forskellige metaller bl.a. tungmetallet kviksølv. Sølvamalgam er et forholdsvis sikkert materiale til fyldninger i tænderne. Studier har indtil videre ikke entydigt kunne konkludere, at sølvfyldninger udgør en sundhedsrisiko, og i ”moderne” sølvfyldninger udgør kviksølv kun en lille bestanddel. Kviksølvet indgår i en stabil forbindelse, hvorfor frigivelsen af kviksølv fra ældre sølvfyldninger er minimalt. Vi ved til gengæld at kviksølv påvirker miljøet negativt. 

Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund anvender vi derfor altid fortrinsvis andre materialer. Der er dog desværre fortsat tilfælde, hvor vi er nødt til at bruge sølvamalgam. Det drejer sig især om tilfælde med vanskelig tilgængelighed, hvor vi ikke kan holde helt tørt. Plastfyldninger binder nemlig ikke ordentligt til tænderne, hvis ikke tænderne holdes helt tørre undervejs.

Medarbejdere, Tandlægerne Hundebøll & Fruelund. Dygtige til tandlægeskræk

Vi ønsker at skabe en positiv oplevelse for dig under dit tandlægebesøg. Vi lægger vægt på at lytte, have dig i centrum og involvere dig i processen. Det skal være trygt at komme i vores tandlægefamilie. For når det er trygt, når vi lettere vores mål sammen. Et mål om at sikre, at du kan bevare dine naturlige tænder hele livet.

Har du en tand, der trænger til en kærlig behandling?

Ring og book en tid i dag

Folk spørger ofte om

Plastfyldningen er klar til brug, så snart den er færdig. Er du blevet bedøvet, skal du dog passe på, at du ikke kommer til at bide dig selv i kinden, tungen eller læben.

Fyldninger holder desværre ikke for evigt, og derfor er det ikke unormalt, hvis du på et tidspunkt oplever, at en eller flere af dine fyldninger bliver løse. Går din fyldning løs, er der risiko for, at bakterier trænder ind under den løse fyldning. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os, hvis du har mistanke om, at en fyldning er gået løs. Jo før det opdages, desto mindre kompliceret vil behandlingen typisk være.

En plastfyldning ser meget naturtro ud. Det vil sige det har evnen til at efterligne den tand, den skal være i. Er dine tænder meget misfarvede og har mange forskellige nuancer, kan det dog være svært at gøre plastfyldningen helt usynlig.

Fyldninger kan desværre ikke bleges. Der kan derfor blive behov for at skifte en fyldning af kosmetiske årsager, hvis du får bleget dine tænder.

Hvor længe en fyldning hos afhænger af flere faktorer. Jo større fyldningen er og jo mere fyldningen udsættes for tryk, des kortere levetid er der. Derudover afhænger det i høj Fyldninger i fortænderne kan forventes at holde funktionelt i lang tid, da de ikke belastes af kraftigt tyggetryk. Fyldninger i de små og store kindtænder er udsat for større tyggetryk og slid, og der må

Nej, desværre er holdbarheden for plastfyldninger endnu ikke lige så god som for amalgamfyldninger. Forbedringer i materialerne vil sandsynligvis på længere sigt formindske forskellen i holdbarhed mellem plast og amalgam. Betyder det så, at plastfyldninger holder dårligt? Nej, heldigvis ikke.

Selvom tanden er dækket/fyldt med plast, kan der alligevel opstå caries (hul i tanden). Det er derfor vigtigt, at du holder tanden rent.

Tandlægerne Hundebøll & Fruelund ApS

Jeres tandlæge i Ulstrup nær Thorsø, Langå og Bjerringbro.

Tandeftersyn

Tandeftersyn

Et grundig tandeftersyn og forebyggende tandbehandling hos din tandlæge, kan gøre hele forskellen for, om du bevarer dine tænder livet igennem. Den vigtigste tandbehandling er den forebyggende, da den i høj grad vil kunne holde dine tænder sunde og stærke og forebygge større tandproblemer. Ved tandeftersynet får du grundig information om, hvordan du bedst forebygger sygdom i munden.

Ved tandeftersynet vurderes, hvilket indkaldeinterval der er bedst for netop dig. Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilket interval du anbefales.
Intervallet afhænger af sygdomsgraden i din mund. Har du ingen eller meget lav grad af sygdom i munden indkaldes du normalvis 1 gang årligt. Har du derimod f.eks. huller, tandkødsbetændelse eller parodontitis anbefales yderligere kontroller hver 3.-6. måned.

Ved tandeftersyn tager vi røntgenbilleder ved behov, og fjerner belægninger på tænderne.

Vær opmærksom på at vi pga. sommerferien har FERIELUKKET følgende dage/uger:
 
FREDAG D. 12/7
UGE 29
UGE 30
MANDAG D. 29/7
 
Har du brug for at vi kontakter dig, når vi er tilbage fra ferie? Skriv en mail til info@jerestandlaege.dk eller kontakt os via hjemmesiden.
 
God ferie til jer!
 
Pga. efterårsferien er telefontider og åbningstider ændrede i uge 42.
 
Vi holder åbent:
Mandag: 8-15
Tirsdag: 8-15
Onsdag: 8-15
Torsdag: 8-13
Fredag: LUKKET
Telefonen er åbent fra 8-9 mandag til torsdag.
 
Har du brug for at kontakte os udover telefontiden, så skriv en mail på info@jerestandlaege.dk.
 
God ferie til jer!