Tandeftersyn
- Trygge rammer
- Høj kvalitet til fair priser
- Moderne tilgang
forebyggelse er den bedste behandling
Har du en plan for at holde dine tænder længst muligt?
Dine tænder er gratis, det er behandling af huller og infektion ikke. God mundhygiejne og regelmæssige tandeftersyn er den vigtigste forebyggelse mod sygdom i tænderne og tandkødet. Et tandeftersyn er en grundig undersøgelse af dine tænder, tandkød og generelle helbredstilstand i munden. Og så forebygger du også dårlig ånde!
Vidste du at...
- 40 % af den voksne befolkning ikke kommer til et årligt tandeftersyn.
- Kvinder går mere til tandlæge end mænd.
- 81 % af danskerne børsterne tænder flere gange dagligt.
- Kun 29 % gør det med den korrekte metode.
- Kun 19 % af ældre over 75 år har en god mundhygiejne.
Hvordan foregår et tandeftersyn?
Når du er til tandeftersyn, tjekker tandlægen eller tandplejeren, om du har begyndende tandsygdomme, som du selv kan forebygge hjemme, eller om du har sygdomme, der skal behandles. Ved at komme til regelmæssige eftersyn kan vi oftest fange sygdommene, så de kan behandles i god tid og på den mest skånsomme måde. Til gavn for både dig og dine tænder på lang sigt. Målet er at bevare dine naturlige tænder længst muligt.
I forbindelse med et tandeftersyn bruger vi som regel røntgen til at hjælpe os med at vurdere, hvordan din tandsundhed er. Røntgenbilleder viser eventuel sygdom i tænderne og knoglen, som vi ikke kan se med det blotte øje. Det varierer fra tandsæt til tandsæt, hvor ofte det er nødvendigt at tage røntgenbilleder.
Ved eftersynet foretages også en grundig tandrensning, så plak og tandsten fjernes. Dermed nedsættes risikoen for tandkødsbetændelse og huller i tænderne. Er der begyndende huller i tænderne vil vi typisk afslutte med en beskyttende fluorlak, så vi mindsker risikoen for at det begyndende hul, bliver et hul, der skal behandles.
Er du rød, gul eller grøn?
Hvad er din risikoprofil? Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når vi fastlægger, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekkes tænderne. Det sker ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Farven indikerer, hvilken risikoprofil, du har.
Vurdering baseres på, om du har aktiv sygdom, f.eks. huller i tænderne eller tandkødsbetændelse, og i hvor høj grad du selv kan ændre på dine såkaldte risikofaktorer. Risikofaktorer handler ikke kun om, hvor god du er med tandbørsten, men også f.eks. kroniske sygdomme eller medicin, der kan påvirke tænderne og mundhulen.
På din tandlægeregning kan du ofte se, hvilken kategori du tilhører, og ellers kan du altid spørge på klinikken, næste gang du kommer.
Grøn
Grønne patienter har ikke aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule. De grønne patienter indkaldes typisk til regelmæssige eftersyn og tandrensning med 12 måneders mellemrum. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året.
Gul
Gule patienter har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule. Ved aktiv sygdom menes der sygdom, der kræver forebyggelse eller behandling. Gule patienter kan selv ofte i samarbejde med en tandplejer eller tandlæge påvirke de forhold, der gør, at der er sygdom, og dermed forbedre tand- og mundsundheden. Det kan f.eks. være med forbedring af mundhygiejne, forebyggende fluorbehandling, standsning af et hul med en fyldning eller tandrodsrensninger.
Gule patienter indkaldes til en statusundersøgelse hver 12. måned, men kan indkaldes hver 4.-8. måned for kontrol af den aktive sygdom, for at undersøge om de forebyggende tiltag virker efter hensigten, eller om der er behov for yderligere tiltag. Hvor ofte en gul patient har brug for fokuserede kontroller varierer fra tandsæt til tandsæt, og beror altid på en individuel vurdering ved den årlige statusundersøgelse.
Rød
Røde patienter har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule. Man er i den røde kategori, hvis det vurderes, at du ikke selv er i stand til at få en bedre sundhedstilstand i mundhulen, f.eks. for du har en generel kronisk sygdom eller får medicin, der giver mundtørhed. Røde patienter har derfor behov for hyppigere tandlægebesøg for at forebygge sygdomsudvikling bedst muligt.
Røde patienter indkaldes også til en statusundersøgelse hver 12. måned, men vil ofte indkaldes til fokuserede kontroller hver 3.-4. måned, hvor der laves forebyggende behandling og tiltag.
Vi ønsker at skabe en positiv oplevelse for dig under dit tandlægebesøg. Vi lægger vægt på at lytte, have dig i centrum og involvere dig i processen. Det skal være trygt at komme i vores tandlægefamilie. For når det er trygt, når vi lettere vores mål sammen. Et mål om at sikre, at du kan bevare dine naturlige tænder hele livet.
Er det ved at være tid til et eftersyn?
Ring og book en tid i dag
Folk spørger ofte om
Hvor lang tid tager et tandeftersyn?
Det er individuelt, hvor lang tid et tandeftersyn inklusiv røntgen og tandrensninger tager. Jo flere tænder, der skal tjekkes og jo mere tandsten, der skal renses, des længere tid tager det. Vi afsætter typisk 20-40 minutter til tandeftersyn. Er det første gang du kommer, sætter vi altid ekstra god tid af.
Hvad betyder DG, UDG, SUS og FU?
Når du besøger vores tandlægeklinik som ny patient eller ikke har været hos os i over 2 år, er dit første skridt en Diagnostisk Grundundersøgelse (DG) eller en Udvidet Diagnostisk Grundundersøgelse (UDG), hvis du har et større eller mere komplekst behandlingsbehov. For vores eksisterende patienter tilbyder vi årlige Status Undersøgelser (SUS), og hvis nødvendigt kan der følge flere Fokuserede Undersøgelser (FU) i løbet af året. Vi de fokuserede undersøgelser kontrollerer aktiv sygdom fundet ved statusundersøgelsen, og føler op på om forebyggende tiltag er tilstrækkelige. De forskellige koder er derfor begreber for forskellige former for tandeftersyn.
Hvad koster et tandeftersyn?
Et tandeftersyn er prissat efter en overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner. Derfor vil et tandeftersyn koste det samme hos alle tandlægeklinikker, da prisen hverken må sættes højere eller lavere ud fra denne aftale.
Kan jeg få tilskud fra Sygeforsikring "danmark"?
Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til dine både tandeftersyn, røntgenbilleder, tandrensning og forebyggende behandling.
Hvor hård skal min tandbørste være?
Når man skal vælge en tandbørste, er det vigtigste man vælger en tandbørste med bløde børstehår – og gerne en tandbørste med MANGE bløde tætsiddende børstehår. Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund anbefaler og forhandler vi Curaprox ultra soft og soft tandbørster, hvis du bruger en almindelig tandbørste. Hvis tandbørsten er for hård, kan den skade nåde tænder og tandkød.
Elektrisk eller almindelig tandbørste?
En elektrisk tandbørste kan give en ensformig og korrekt tandbørstning, da tandbørsten gør en stor del af arbejdet for dig. En elektrisk tandbørste er derfor i høj grad en fordel, hvis du har svært ved at børste korrekt, hvis der ved tandeftersyn bliver ved med at være plak på tænderne eller hvis din finmotorik er nedsat. Har du tendens til at børste hårdt kan en elektrisk tandbørste også være med til at give dig en indikation på, om du børster for hårdt. Den almindelige tandbørste er stadig en god løsning for mange, og for de fleste er det hip som hap, om du vælger en elektrisk eller en almindelig tandbørste – bare de har bløde børstehår!
Tandlægerne Hundebøll & Fruelund ApS
Jeres tandlæge i Ulstrup nær Thorsø, Langå og Bjerringbro.
