Jeg er imponeret over, hvor hurtigt det hjalp

Del:

Tandbehandling fjernede Karens lændesmerter: – Jeg er imponeret over, hvor hurtigt det hjalp

I flere år døjede Karen Marie Toft med smerter i lænden. Hun søgte blandt andet hjælp hos en osteopat, som kunne lindre smerterne, men de vendte altid tilbage. Først da hun blev henvist til Tandlægerne Hundebøll & Fruelund, fandt hun en permanent løsning.

Karen Marie Toft, der arbejder som indretningsarkitekt og bor i Aarhus, har altid haft en svaghed i lænden, men særligt de seneste tre år har problemerne taget til. Til sidst påvirkede smerterne hendes hverdag markant – selv simple opgaver som at tage sko på og samle ting op blev en udfordring.

– Min osteopat hjalp mig meget, men smerterne kom altid tilbage. Han kunne ikke finde den bagvedliggende årsag, så jeg var nødt til at få behandling løbende for at dulme smerterne, fortæller Karen.

Hun søgte derfor en anden vej og kom i kontakt med en alternativ behandler, Lars Kjeldal. Han konstaterede hurtigt, at hendes problem kunne skyldes en skævhed i biddet og henviste hende til Tandlægerne Hundebøll & Fruelund.

– Jeg tænkte: Tandlæge? Det forbandt jeg slet ikke med lændesmerter. Men jeg bestilte en tid og fik hurtigt en grundig undersøgelse, hvor jeg blev grundigt tjekket for skævheder, siger Karen.

Et skævt bid skabte problemer i lænden

Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund blev Karen undersøgt af to tandlæger, der hurtigt konstaterede, at hendes bid var skævt.

– De testede, om jeg var skæv, og de sleb på tænderne for at justere mit bid. Allerede efter første behandling mærkede jeg en forskel, og efter anden behandling havde jeg næsten ingen problemer, fortæller hun.

I løbet af halvanden måned – fra midten af januar til slutningen af februar 2025 – fik Karen Marie tre behandlinger, hvor hendes bid gradvist blev justeret. Siden da har hendes lænd ikke været “låst,” og smerterne er stort set forsvundet.

– Selve skævheden skyldes højst sandsynligt, at jeg havde bøjle som ung, hvilket har skabt nogle skævheder i biddet, forklarer hun.

En overraskende, men effektiv løsning

For Karen har behandlingen haft en kæmpe betydning, ikke bare for hendes velvære, men også for hendes dagligdag.

– Jeg har fortalt mange, at jeg har været ved tandlægen for at få fikset min ryg og lænd. Det er jo lidt atypisk, siger hun med et smil.

Hun er især imponeret over, hvor hurtigt behandlingen har virket:

– Efter anden behandling tog jeg på skitur, og det var overhovedet ikke noget problem. Det havde helt sikkert været anderledes, hvis jeg ikke var blevet behandlet.

Selvom hun bor i Aarhus og skal køre et stykke for at komme til klinikken, er det det hele værd.

– Der er en rigtig god stemning, og alle er søde. Det er ikke bare en tandklinik – de ser hele mennesket.

Forløbet er som udgangspunkt afsluttet, men hvis Karen Marie får brug for en ny justering, ved hun, hvor hun skal gå hen.

– Det giver så god mening, at tandbehandling hænger sammen med resten af kroppen. Hele kroppen hænger jo sammen, og det kan virkelig påvirke én, hvis noget ikke er, som det skal være.

Har du smerter, der ikke vil forsvinde?

Hvis du oplever vedvarende smerter eller spændinger, som du ikke kan finde en årsag til, kan det være værd at få dit bid undersøgt.

Hos Tandlægerne Hundebøll & Fruelund kan du få en grundig undersøgelse, hvis du døjer med vedvarende smerter, så vi sammen kan genskabe balancen i din tilværelse.

Nemt og trygt

Ring og book en tid i dag

Eller skriv til os direkte, så kontakter vi dig

Tandlæge Julia Kornum Hundebøll. Tandlæge Josephine Fruelund. Tandlæge Joy Breinstrup. Tandlægerne Hundebøll & Fruelund

Vi favner bredt indenfor vores felt, men har dygtiggjort os særligt i behandling af patienter med tandlægeskræk, og er henvisningsklinik for patienter med bidfunktionelle problemer.

Hvad siger vores patienter?

Tandbehandling fjernede Karens lændesmerter: – Jeg er imponeret over, hvor hurtigt det hjalp
Der var musik, en hånd på skulderen, og det føltes som en positiv oplevelse.
Karen Marie fandt lindring: Fra frossen skulder til fri bevægelse uden operation
Gerda Nielsen har fået lysten til at se sig selv smile i spejlet tilbage efter et trygt behandlingsforløb.

Skriv til os

Så kontakter vi dig

Tandeftersyn

Tandeftersyn

Et grundig tandeftersyn og forebyggende tandbehandling hos din tandlæge, kan gøre hele forskellen for, om du bevarer dine tænder livet igennem. Den vigtigste tandbehandling er den forebyggende, da den i høj grad vil kunne holde dine tænder sunde og stærke og forebygge større tandproblemer. Ved tandeftersynet får du grundig information om, hvordan du bedst forebygger sygdom i munden.

Ved tandeftersynet vurderes, hvilket indkaldeinterval der er bedst for netop dig. Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilket interval du anbefales.
Intervallet afhænger af sygdomsgraden i din mund. Har du ingen eller meget lav grad af sygdom i munden indkaldes du normalvis 1 gang årligt. Har du derimod f.eks. huller, tandkødsbetændelse eller parodontitis anbefales yderligere kontroller hver 3.-6. måned.

Ved tandeftersyn tager vi røntgenbilleder ved behov, og fjerner belægninger på tænderne.

Vær opmærksom på at vi pga. sommerferien har FERIELUKKET følgende dage/uger:
 
FREDAG D. 12/7
UGE 29
UGE 30
MANDAG D. 29/7
 
Har du brug for at vi kontakter dig, når vi er tilbage fra ferie? Skriv en mail til info@jerestandlaege.dk eller kontakt os via hjemmesiden.
 
God ferie til jer!